torsdag den 16. januar 2014

Cookies med hvid chokolade og tranebær

Skøn opskrift på luftige og lækre cookies. Opskiften er nem, kagerne er hurtigt bagt og passer godt til kaffen eller eftermiddags-theen. Og så er kombinationen mellem tranebær og hvid chokolade en sikker vinder! 

Ingredienser til 40 store cookies
300 gram blødt smør
270 gram brun farin
4 æg
340 gram mel
250 gram havregryn
2 tsk bagepulver
4 tsk vaniliesukker
1 knivspids salt
Ca 200-230 gram tranebær (evt hakket)
200 gram hvid hakket chokolade

Pisk brun farin og blødt smør sammen.
Tilsæt efterfølgende et æg af gangen under piskningen. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele sammen med røremaskine eller elpisker til en sammenhængende masse.
Læg bagepapir på en bageplade og fordel små klumper af dejen på pladen (det er lettest at gøre med med hænderne). Tryk klumperne flade (form dem evt. runde). Husk der skal være godt mellemrum mellem kagerne på bagepladen.
Bag på 175 grader alm ovn i ca. 12 min. 


Tip:
Når kagerne tages ud af ovnen, er de stadig bløde, men vær opmærksom på, at de skal være let gyldne i kanten. Lad kagerne hvile på bagepladen, indtil de kan flyttes over på en rist med en en spatel. Kagerne bliver mere faste jo længere tid de køler af, men det er meningen, at kagen er en af de blødere cookies.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar