fredag den 26. juli 2013

Amarena kirsebær (syltede kirsebær)

Netop nu er kirsebærtræerne fyldte med modne kirsebær, og der er masser af muligheder for at lave lækre ting med dem. Her er en virkelig nem opskrift på syltede kirsebær, og jeg lover at det bliver et hit! Brug det fx over is, islagkager, skyr/yougurt, pandekager eller som sirup i en sommerdrink.


Ingredienser:
600 g Kirsebær
2 dl vand
200 g lys rørsukker
1 tsk vaniliesukker
1 1/2 dl Ameretto (likør)
Atamon konservering

Vask og udsten kirsebærerne (brug evt en nål eller tandstik). Kog vand og sukker med vaniljen, indtil sukkeret er opløst. Skyld et par glas med atamon og kom kirsebærerne i glassene og hæld sukkerlagen samt amerettoen over bærerne.
Luk glassene og stil på køl. Jo flere dage kirsebærerne trækker i lagen, jo bedre smag.

5 kommentarer:

  1. Hejsa (:
    Smager disse kirsebær som Amarena Kirsebær (dem i saådan en hvid/blå krukke)? (:
    mvh

    SvarSlet
  2. Hej Anja!
    Ja det synes jeg de gør, men de er nok lidt mindre søde end dem fra den røde/hvide krukke. Men jeg tænker sagtens de kan bruges ovenpå risalamande, hvis det var det du havde i tankerne ;-)
    Hilsen Lotte

    SvarSlet
  3. Hvor længe kan de holde sig, har lavet nogen nu (juli), kan de holde sig til jul?

    SvarSlet
    Svar
    1. Med sukker og alkohol, atamon og på køl kan de holde i cirka 200 år. Jeg laver dem uden atamon - så holder de nok lidt kortere.

      Slet